Mogens Andersen

 Mogens Andersen  

 8. august 1916  - 18. april 2003


Som elev på P. Rostrup Bøyesens malerskole 1933-39 debuterede Mogens Andersen i 1935 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han malede i denne tidlige fase pastose figurbilleder i jordfarveskalaen, inspireret af "mørkemalere" som Svend Guttorm og Niels Lergaard. Men samtidig begyndte han at interessere sig for den tidlige franske modernisme, som livet igennem har optaget ham. Siden han i 1945 slog sig ned i Paris (hvor han boede i perioder til 1965), havde fransk lyrisk-abstrakt kunst afgørende betydning for hans udtryksform. Inspireret af bl.a. Pierre Soulages og Jean Bazaine udviklede han sine karakteristiske mørke, dynamiske arabesker på lys bund.

Mogens Andersens første store udsmykning af Københavns Hovedbibliotek på Kultorvet (1957-59) forårsagede voldsom debat omkring den abstrakte kunst. Siden vandt han bred anerkendelse og udførte en lang række dekorative opgaver, bl.a. en stor keramisk udsmykning til kunstmuseet i Bochum i Tyskland (1981) og udsmykningen af Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg (1990). Mogens Andersen udtrykte sig også i farvegrafik, i billedtæpper, vævet af Lise Warburg, og i keramiske arbejder for Den Kgl. Porcelainsfabrik.

Mogens Andersen var desuden en flittig skribent, og hans personlige udvikling og forhold til kunst kan følges i bøgerne Moderne fransk malerkunst (1948), Omkring kilderne (1967) og Nødigt, men dog gerne (1976), der efterfulgtes af flere erindringsbøger. Et pædagogisk virke udfoldede han bl.a. ved videreførelsen af Rostrup Bøyesens malerskole 1952-59, og hans mange tillidshverv omfatter formandskabet for Statens Kunstfond 1977-80. Mogens Andersen var medlem af flere franske og danske kunstnersammenslutninger, bl.a. Bølleblomsten 1942-50 og Grønningen 1953-65 og fra 1984. Han modtog 1949 Eckersbergs Medalje og 1984 Thorvaldsens Medalje.