Byager 23
2750 Ballerup
+45 24 47 45 42
stephen.frank.mortensen@gmail.com
Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål eller lignende.
Om Stephen's KunstSamling
Michael Kvium
født 15. november 1955 i Horsens
Michael Kvium (født 15. november 1955 i Horsens) er en dansk billedkunstner.
Kvium er vokset op i et katolsk hjem og er ud af en børneflok på 8 børn. Han gik på den katolske Sct. Ibs Skole, og hele familien gik sammen til latinsk højmesse hver søndag.
I 1973 fik han job som bladtegner ved Horsens Folkeblad. Her arbejdede han i seks år som karikaturtegner. Her var han bl.a. med til at lave satirebladet Muleposen, hvor lokale nyheder og emner blev fremlagt med en satirisk vinkel.
Kvium blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1979-85. Efter i en periode at have pendlet mellem Horsens og København, flyttede han til København.
Det lokale museum i Horsens, Horsens Kunstmuseum, har fulgt Michael Kvium siden han var helt ung og besidder i dag den største samling af Kviums værker.
Sammen med Christian Lemmerz, Sonny Tronborg og Ingunn Jørstad, dannede han performancegruppen VÆRST i 1985. Her lavede de bl.a. kortfilmen Grød. Han arbejdede med opsætningen af gruppens performances, og nogle af temaerne fra disse er senere blev videreudviklet i hans malerier.
De temaer, Kvium tager fat på i sin kunst, er ofte universelt konfliktstof, som forgængelighed, kroppen, psykens afkroge og familieforhold. Han konfronterer med det at være menneske på godt og ondt. Figurerne er ofte androgyne og med ligheder til sine egne ansigtstræk. I løbet af årene har han opbygget sit eget symbolunivers. I mange af værkerne indgår citroner, øjne, blindetegn, hjernemasse og røde pølser, ligesom han ofte beskæftiger sig med tematikker som kroppens deformitet, blindhed, dumhed og lignende emner.
Han er far til barneskuespilleren Jonathan Kvium.
Bemærk eventuelt udsolgte værker!
Folmer Bendtsen
1907-1993
Folmer Bendtsen, 8.2.1907-6.1.1993, maler. Født i Kbh. på Vesterbro i Kbh., men blev tidligt sat i pleje hos et ældre ægtepar på Nørrebro, og hermed er allerede de afgørende miljøer i hans kunstneriske virke på plads. Som en helt selvlært kunstner begyndte han, efter en række skiftende jobs som bud, kontoransat, sømand, klunser, gadehandler m.m., at male som ca. 25-årig. Et heldigt udstillingsafbud hos en kunsthandler (Henning Larsen, Kbh.) førte 1935 til at B. debuterede med en mindre separatudstilling der omgående skaffede ham venner og kunstnerisk påskønnelse. Med udstillingen konsolideredes også hans udtryksform som angiveligt havde rod i trommesalsmaleriet, datidens fidusmaleri, men den stod samtidig i skarp modsætning til dettes uægte og forlorne karakter. B.s kunst er dybt præget af hans indgående kendskab til livsvilkårene og miljøerne i de københavnske yderkvarterer. Han har malet de vesterbroske baggårde og Alexandravej (er nu nedlagt/ombygget) fra Lygten-kvarteret mellem Nørrebro og Bispebjerg i Kbh., men også billeder fra Sydhavnen, Assistens kirkegård, og hans billeders kolorit og tematik er ofte sammensat af noget dystert, mørkstemt og forfaldent i miljøbeskrivelserne og noget lyst, poetisk og opløftende gennem menneskets eller naturens tilstedeværelse. Livspoesi og trøstesløshed er gerne smukt konfronteret i hans værker med deres humane, meddelsomme indhold. B. har nået stor spredning af sin omfattende produktion af malerier og grafiske værker.
I dag, generationer senere, har Folmer Bendtsens værker en stærk dokumentarisk virkning, som sætter både datid og samtid i et interessant historisk perspektiv. Men de er mere end det, for de rummer en nostalgisk poesi, der rammer selv dem, som end ikke var født til at opleve den verden. Deri bevises at Folmers mission lykkedes, for hans bestræbelser rakte langt udover den socialrealistiske dokumentation og ind i en oplevelsesverden af lys, lyde og dufte. For ham var farven nøglen til fortællingen, og brugtes med tungere kolorit i de tidlige billeder, og fra 1950’erne med en mere lysende, blød karakter. Farven skulle, sagt med hans egne ord, kunne “fortælle om den energiske rasende rusken i kakkelovnsristen, den skal have i sig lyden af brødmaskinens knaldrende gøen ud i den kolde morgen, den skal knase af den første mælkevogns store hjul og raslende flasker gennem de stille gader” (Folmer Bendtsen i “Maleren Folmer Bendtsen”, red. Knud Voss, Forlaget Hamlet 1978).
Hans opgave var at nedfælde årstidernes gang over bygningerne, lysets skift i baggården og livets glæder og sorger, hvor den stille ensomhed havde sin naturlige plads såvel som den håbefulde forårsforelskelse. Folmer Bendtsen havde ganske enkelt en anden definition på skønhed end den gængse, og den har bragt hans kunst fra 1935 og frem til i dag.
Folmer Bendtsen på Alexandrervej på Nørrebro/Lygten
Oluf Høst
1884 - 1966
Jens Birkemose 1943-2022
Jens Birkemose debuterede på K.E i 1969 og rækken af hans udstillinger er temmelig kort, ikke desto mindre er hans produktion af et vældigt omfang.
De fleste af Jens Birkemoses arbejder handler om mennesker og dyr; han befolker sin billedflade med skikkelser, der er indfanget i bevægelsen og beskrevet lynsnart, med smittende spontanitet. Han har en levende fantasi, et hurtigt øje, artistens dygtige hånd og den sikkerhed, der næsten altid karakteriserer den fødte maler.
Svend Wiig Hansen
1922 - 1997
Af øvrige ting haves: Knud Odde, Michael Kvium, Henry Heerup, Carl-Henning Pedersen, Bjørn Nørgaard, Arne Haugen Sørensen, Mogens Andersen, Gorm Eriksen, Egill Jacobsen, Oscar Reutersvärd, Carl Frederik Reutersvärd, Corneille van Berverloo, Asger Jorn, Jørgen Nash, Karel Appel, Palle Nielsen, Ejler Bille, Valerio Adami, Leif Sylvester Petersen, Hans Voigt Steffensen, Pernille Kløvedal Helweg, Henrik Have, Barry Lereng Wilmont, Jack Kampmann, Wilhelm Freddie, Svend Wiig-Hansen, Karen Kjær Laursen, Leif Sylvester, Poul Agger, Dea Trier Mørch , Nes Lerpa, Gunnar Saietz, Mogens Balle, Grete Balle, Robert Jacobsen, Johannes Hofmeister, Søren Hjort Nielsen, Finn Pedersen, Bo Bonflis, Leif Lemmiche, Leif Lage, Hans Meyer Petersen, Joan Miro, Kurt Trampedach, Rainer Fetting, Elvira Bach, Jörg Immendorff, Karl Fred Dahmen, Harald Wolff, Karl Ludwig Sauer, Helle-Vibeke Erichsen, Svend Johansen, Merete Barker, Stefan Rostrup, Ib Geertsen, Agnete Therkildsen, Knud Jans, Lars Swane, Folmer Bendtsen, Carlo Rosberg, Ernst Syberg, CoBrA, Paul Wunderlich, Jean Dewasne, Alexander Calder, Eduardo Chillida Juantegui, Poul Rebeyrolle, Saul Steinberg, Per Liljestrøm, Ronald Burns, Sigurd Winge, Bert Jonasson, Jørgen Wiberg, Emil Gregersen, Kai Christensen, Jørgen Ussing, Chrytoph B. Lesniak, Henri Julie, Bent Thorsen, Niels Reumert, Jørgen C. Rasmussen, Lars Bo, José Vasconcellos, Jørgen Wiberg, Erik J. Nielsen, Falke Bang, Hans Øllgaard, Arne Poulsen, Martha Bohm, Ronald Burns, Bert Jonasson, Niels Nielsen, Jørgen Tang Holbek, Jan Leth, Poul Ekelund, Finn Brandstrup, Niels Borch Jensen, Allan Schmidt, Jeppe Larsen, Per Lergaard, Jeppe Vontillius, Erik Ortvad, Poul Janus Ipsen, Robert Freimark, Hans Berg, Venancio Arribas, Ole Bach Sørensen, Otto H. Svensson, Fatih Goudah Saad, Jens Birkemose, Lis Zwick, Kurt Martin, Marc Chagall, Aka Høegh, Axel Salto, Anne Marie Brauge, Karl Åge Riget, Enirico Baj, Ole Sporring, Henrik Flagstad ,Torben Ebbesen, Simon Dittrich, Marc Chagall, Sam Jedig, Herman Stilling, Paolo Carosone, Pia Andersen, Frans Kannik, Carsten Nash, Villy Daugaard Pedersen, Lars Dan, Benny Doré, Olle Bærtling, Per Kirkeby, Jesper Christiansen, Herman Stilling, Karen Westman, Eigil Wendt, Poul Bjørklund, Groth Jensen, Helle Thorborg, Lene Adler Petersen, Erik Hagens, Poul Gernes, Richard Winther, mm. Charlotte Gjermandsen Charlotte Gjermandsen
Finn Pedersen - Født i Klemensker på Bornholm i 4. september 1944 - 18. juli 2014.
Finn Pedersen er en cobrakunstner i en anderledes forstand. Vist fandt han stærk inspiration i Cobrakunsten, men hvor CoBrA som bevægelse søgte ind i et nyt univers med afsæt i en kamp med den eksterne verdens regler og udvikling af det ekspressionistiske maleri, har Finn Pedersen et andet udgangspunkt; kampen i det indre univers. Billederne fortæller om et opgør med de indre dæmoner, som han med sin formidable koloristiske evne og stædighed har berettet om i sine billeder. –Og dette udtryk og den dybde har han vedholdt uden afvigelser siden starten.Finn Pedersen har, inspireret af Asger Jorns malerier fra dennes sidste tiår, arbejdet med nært beslægtede motiver og søgt at nå sit forbilledes frie maleriske udfoldelse.
En historie fra Finn Pedersens første år handler om den legendariske Børge Birch, der hos en anden kunsthandler havde set et billede af Finn Pedersen – stormede ind i butikken – og sagde: Hvad skal du have for det billede af Jorn? Hvorefter kunsthandleren forbløffet svarede ”Jamen det er jo Finn Pedersen!”
Wilhem Freddie 1909 - 1995