Stephen's KunstSamling
Folmer Bendtsen
1907-1993
Folmer Bendtsen, 8.2.1907-6.1.1993, maler. Født i Kbh. på Vesterbro i Kbh., men blev tidligt sat i pleje hos et ældre ægtepar på Nørrebro, og hermed er allerede de afgørende miljøer i hans kunstneriske virke på plads. Som en helt selvlært kunstner begyndte han, efter en række skiftende jobs som bud, kontoransat, sømand, klunser, gadehandler m.m., at male som ca. 25-årig. Et heldigt udstillingsafbud hos en kunsthandler (Henning Larsen, Kbh.) førte 1935 til at B. debuterede med en mindre separatudstilling der omgående skaffede ham venner og kunstnerisk påskønnelse. Med udstillingen konsolideredes også hans udtryksform som angiveligt havde rod i trommesalsmaleriet, datidens fidusmaleri, men den stod samtidig i skarp modsætning til dettes uægte og forlorne karakter. B.s kunst er dybt præget af hans indgående kendskab til livsvilkårene og miljøerne i de københavnske yderkvarterer. Han har malet de vesterbroske baggårde og Alexandravej (er nu nedlagt/ombygget) fra Lygten-kvarteret mellem Nørrebro og Bispebjerg i Kbh., men også billeder fra Sydhavnen, Assistens kirkegård, og hans billeders kolorit og tematik er ofte sammensat af noget dystert, mørkstemt og forfaldent i miljøbeskrivelserne og noget lyst, poetisk og opløftende gennem menneskets eller naturens tilstedeværelse. Livspoesi og trøstesløshed er gerne smukt konfronteret i hans værker med deres humane, meddelsomme indhold. B. har nået stor spredning af sin omfattende produktion af malerier og grafiske værker.
I dag, generationer senere, har Folmer Bendtsens værker en stærk dokumentarisk virkning, som sætter både datid og samtid i et interessant historisk perspektiv. Men de er mere end det, for de rummer en nostalgisk poesi, der rammer selv dem, som end ikke var født til at opleve den verden. Deri bevises at Folmers mission lykkedes, for hans bestræbelser rakte langt udover den socialrealistiske dokumentation og ind i en oplevelsesverden af lys, lyde og dufte. For ham var farven nøglen til fortællingen, og brugtes med tungere kolorit i de tidlige billeder, og fra 1950’erne med en mere lysende, blød karakter. Farven skulle, sagt med hans egne ord, kunne “fortælle om den energiske rasende rusken i kakkelovnsristen, den skal have i sig lyden af brødmaskinens knaldrende gøen ud i den kolde morgen, den skal knase af den første mælkevogns store hjul og raslende flasker gennem de stille gader” (Folmer Bendtsen i “Maleren Folmer Bendtsen”, red. Knud Voss, Forlaget Hamlet 1978).
Hans opgave var at nedfælde årstidernes gang over bygningerne, lysets skift i baggården og livets glæder og sorger, hvor den stille ensomhed havde sin naturlige plads såvel som den håbefulde forårsforelskelse. Folmer Bendtsen havde ganske enkelt en anden definition på skønhed end den gængse, og den har bragt hans kunst fra 1935 og frem til i dag.
Folmer Bendtsen på Alexandrervej på Nørrebro/Lygten
